Pottemagernes by
In translation for English
En kraftig lugt af brænderøg kildrer næseborene, luften er tyk af varmedis og et par høns kagler fornøjet rundt og pikker efter korn på jorden. Pottemagernes by på den anden side af jordkloden, i Thimi i Nepal, er drevet af familier som er medlem af Newar Kumale-kasten med efternavnet Prajapati. Det betyder; Jeg er pottemager…
Tekst og foto af Lene Ostenfeldt for BO BEDRE
En kraftig lugt af brænderøg kildrer næseborene, luften er tyk af varmedis og et par høns kagler fornøjet rundt og pikker efter korn på jorden. Men ellers er her stille. De smalle gader og små gyder er dunkle fordi sollyset ikke når ned mellem husene. Nepals hovedstad er hektisk og kaotisk, men ud af byen gennem små landsbyer, forbi grønne rismarker og ad knoldede grusveje ligger Thimi kaldet pottemagernes by. Her i Kathmandu dalen mellem Kathmandu og den gamle konge by Bhaktapur, med udsigt til Himalaya og verdens højeste bjerge er byen hjemsted for cirka 2000 pottemager-værksteder drevet af familier som alle er medlem af Newar Kumale kasten med efternavnet Prajapati der betyder; jeg er pottemager. Her deler familierne kastetraditioner som de har været gennem flere hundrede år. Et fællesskab og samarbejde med hånd og ånd for et samfund, frem for konflikt om succes for den enkelte.
Begrebet tiden står stille får her sin rette betydning. Det er som at træde ind i en middelalderlig kulisse der bombarderer alle sanser. Det særlige er at intet her er iscenesat, alt er ægte og autentisk. En autensitet der er svær at opleve i en verden hvor teknologi og forbrug med voldsom hastighed flyder ud i alle kroge, ensarter og standardiserer en stor del, og store antal, af de møbler og boligtilbehør vi omgiver os med. Men håndværket lever. Værkstederne i Thimi er små muddermørtlede mørke rum uden rindende vand og elektricitet. Lige uden for pottemagernes huse, er landsbyboerne i gang med alle dele af keramikprocessen, fra formning af leret med hænderne på et traktorhjul som drejebænk eller med træspatel, til tørring i solen og efterfølgende brænding, lag på lag i store miler med strå og aske. Alle er med, kvinder klædt i farvestrålende sarier, mænd, børn og hunde der snupper en doven lur i skyggen. Efter 3-4 dages ulmen, fjernes asken, keramikken køler af og bæres til markedet. Overalt i byen, i gaderne, på afsatse og i store stakke langs husmure står der lerkrukker til vand og opbevaring af korn og ris, krukker til blomster, madlavning, popkorn etc. Her ligger Buddha figurer og kopper, fade og tallerkener. Thimis eget bud på engangsservice fremstilles også her. På byens mejeri kan man få helt frisklavet youghurt serveret i en skål med ske af ler, efter måltidet kasseres ”servicet”. Keramikindustrien i Nepal er en af de mest underudviklede i verden, langt bagefter sine nærmeste naboer Indien og Kina.
Røgen fra store bunker strå og aske ulmer i gaderne i Thimi. Pottermagernes håndlavede krukker, fade, skåle og budhha figurer stilles til tørre i solen tæt på et bedealter. Her får de en Puja, en velsignelse, med på vejen. Alle steder i Thimi mødes man med varme, venlige og nysgerrige blikke der – trods stor fattigdom – kendetegner det nepalesiske folk.