Nepal on first row
In English translation
Efter en årrække med forbrugsfest, materialisme og flash`ing af de rigtige mærkevarer er trangen til at opleve noget ægte stor. En rejse til Nepal blandt hvide bjergtinder, frodige rismarker og brusende floder vækkede alle sanser og blev et rørende møde med et varmt og venligt folkefærd, tæt på liv og død
Tekst og foto Lene Ostenfeldt for Dagbladet Børsen Weekend
Trekking med en tung rygsæk af smalle, stejle bjergstier og dårlig mave ad libitum. Det var vel nogenlunde de første tanker der satte ind ved udsigten til en rejse til Nepal. Det lille land blandt verdens højeste bjerge mellem sne og is til tropisk varme i lavlandet mod Indien.
Så det er med spænding i maven og summen i hovedet jeg efter 17 timers rejse træder ud af Kathmandus lufthavn til noget nær kaos på jord. Et tæt pakket menneskemylder, ja flest mænd, der vifter med hænderne og råber madam, madam I´m here. Der står han så. Bharat, min kommende nepalesiske guide og faste holdepunkt. Med vippende overskæg og ulasteligt klædt i hvid skjorte og sort vest bydes jeg velkommen med blomsterkrans af orange tagetes, mens jeg i bilen gennem Kathmandus gader på gebrokkent engelsk forsikres om at alle billetter, indenrigs-flybillet, hotelreservationer med videre er på plads, der er styr på sagerne. Turen i bil er fuldstændig forfærdelig og helt fantastisk. Forureningen hænger tykt i den varme luft, her er beskidt, affald i gaderne, murbrokker og opgravninger. Trafiksikkerhed er et ukendt begreb her, motorcykler, biler, tætpakkede små busser dytter og snor sig hastigt mellem geder, køer, cyklister og gadesælgere i et stort larmende virvar. Frugtædende flagermus i overstørrelse kaldet flyveræve ser til fra træerne. Der er venstrekørsel, men det ses der tydeligvis stort på her. Kathmandu er Nepals hovedstad, det tidligere kongerige er også kaldet Kantipur, De lykkeliges by. Karma er nøgleordet, mit livs begyndelse og datoen for at blive slået hjem, er ifølge buddhismen planlagt på forhånd. Jeg kan ligeså overgive mig og nyde turen.
Selvom man overvældes af kaos, forurening og planløs vækst, kan man med mod og ydmyghed opleve vidunderlige hverdagsscenarier i gadebilledet. Byen rummer et væld af kulturelle seværdigheder, området er kendt for sine mange højtider og religiøse ceremonier, men det er de meget smukke og særdeles aktive buddhist- og hindutempler og mænd og kvinder, unge og gamle omkring dem og i gadebilledet der viser den rige kultur og hverdagen der syder af liv. Tætpakkede bazarer der sælger alt muligt mellem himmel og jord, fra håndarbejde og keramik til træarbejder, flettede kurve og vævede tekstiler i uld, silke og cashmere i lange baner. Skrædderen der sidder i døren med sin søn og tramper på symaskinens fodpedal, i en vinduesåbning klargøres friskslagtede kyllinger og en dreng har bjerge af granatæbler i en gammel maskintromle til salg på cyklen. Bharat fortæller mig at Dwarika er Kathmandus bedste og mest luksuriøse hotel.
Paradis med blomster og røgelse
Vi når til Dwarika`s Hotel. Fra inferno af larm til stilhed. I hotellets gård blandt høje rødstensmuren og fintudskårne træbalustre, vinduer og søjler åbenbarer paradisets have sig. Gummitræer og slyngplanter klynger sig frodigt og vildt om kæmpe palmer, pomelo træer og bambus i duften af røgelse og røget træ. Rødlerskrukker blomstrer i lange lige rækker blandt koloni-møbler betrukket med kridhvidt bomuld. Alt er velplejet og gennemført. Kathmandus mere end 500 fuglearter må være godt repræsenteret her.
Namasté, er nepalesernes hilsen, jeg hilser guden i dag. Og jeg føler mig da også som en gudinde her. Hotellet er en del af landets kulturarv med inspiration i kongelige Newari paladsers storslåede arkitektur. Ud over at være fast rejseadresse for kræsende turister og diplomater fra hele verden, er stedet et levende museum og laboratorium for udvikling og bevaring af traditionel håndværk. Himmelsengen på værelset er skåret i træ, på badeværelset står små hånddrejede lerkrukker med velduftende sæber. Udsigten til poolen og den store have virker beroligende, det er det også næste morgen da jeg vågner ved lyden af hanegal, en trompet og sagte chant, nepalesernes religiøse handling, i det fjerne. Der er morgen meditation for de tidlige. Morgenmaden indtager jeg under et skyggefuldt træ i gårdhaven, disen dæmper solens skarpe stråler, sariklædte kvinder lister rundt og fylder friske, duftende roser, gardenia og palmeblade i store vandfyldte kobberkar. Bananbrød, yak-okse ost og frisklavet youghurt med kokosnød og mandler serveres af de venlige tjenere på håndlavet lokalt keramik.
Fra moderne nutid til middelalder
Mellem Kathmandu og Bhaktapur ved Arniko hovedvejen ligger landsbyen Thimi også kaldet pottemagernes by. Byen er hjemsted for cirka 2000 pottemager-værksteder drevet af familier som alle er medlem af Newar Kumale kasten med efternavnet Prajapati der betyder; jeg er pottemager. Her deler familierne kastetraditioner som de har været gennem flere hundrede år. Et fællesskab og samarbejde med hånd og ånd for et samfund, fremfor konflikt om succes for den enkelte. Det er som at træde ind i en middelalderlig kulisse hvor tiden er sat i stå. I en kraftig lugt af brænderøg og tung varmedis er de smalle, mørke gader hvor solen sjældent når ned, levende værksteder for keramikproduktion. Uden for pottemagernes huse er landsbyboerne der alle mestrer omhyggeligheden ved håndværket, i gang med alle dele af keramikprocessen, fra formning af leret med hænderne på traktorhjul som drejebænk til tørring i solen og efterfølgende brænding, lag på lag på lag, i store ulmende miler af strå, tørv og aske. Krukker til destillering af risbrændevin, blomsterpotter, buddhafigurer, kopper og tallerkener med karakteristisk enkel form, stilles til tørre i solen tæt på et bede-alter. Her får de en Puja, en velsignelse og små offergaver som korn, farverige pulvere, røgelse, ris og blomster, med på vejen inden de sælges på markedet eller bæres til fods på ryggen til andre landsbyer. På byens mejeri kan man få frisklavet yoghurt serveret i ”engangsservice”; skål og ske af ler der kasseres efter måltidet. Oplevelsen ved at slentre rundt er intim, nærmest magisk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
” Det nepalesiske folk, til trods for de er blandt verdens fattigste, er uafhængige, stolte og frie, fortæller Laxmi Sharma mig, der i øvrigt er kvinde og selvstændig erhvervsdrivende med en virksomhed og 80 ansatte der skærer knapper i træ og kohorn til blandt andre store internationalt kendte modedesigneres tøjkollektioner, ” De har accepteret deres liv og skæbne og lever derfor i nuet. Der er to sider af de fleste situationer i livet, de skal afbalanceres, når der sker noget dårligt, er det ikke dårligt, men et tilbud om mere indsigt og personlig uddannelse for den enkelte. Det der sker, sker. Især kvinder har det med at finde fejl og mangler ved manden, børnene, jobbet og hverdagen generelt. Accepter det mørke og det lyse, ellers kan du ikke leve”. Jeg kan ikke undgå at føle mig en smule ramt. Laxmi var den første kvinde i Nepal der som 16-årig fik erhvervskørekort til at køre trehjulet Tuk Tuk.
Alt er godt
Måske er det de ord der har printet sig fast i mit hoved. At også døden er en gave der gør at man får livet meget tæt på. Men derfor er det alligevel en barsk om end meget smuk og tankevækkende begivenhed at opleve en ligbrænding. Bagmati er en hellig biflod til Ganges som ligger ved tempelområdet Pashupatinath. Det er hinduernes vigtigste tempel, hvis man dør eller brændes her fritages man ifølge traditionerne fra den endeløse cyklus af genfødsler, synderne vaskes væk i flodvandet. Ved broerne er burning-ghats, ligbrændings platforme, af flade stenplader der bruges som lig-sten. Overalt sidder og står folk koncentreret om religiøse handlinger, ofringer for afdøde slægtninge eller som tilskuer til scenarier der for de flestes vedkommende ser ud til at være en hverdagsoplevelse. Ritualerne før afbrændingen af de afdøde, fra de svøbes i farvestrålende tekstiler, dækkes med brænde og strå og sættes ild til følger jeg med kvalmende røg i øjne og næse. Kremation af hinduer foregår helst her, hvor familier er nøje opmærksomme på alle detaljer som ritualer, mængden og kvaliteten af træ. Det er godt at få luft. Efter flere dage i Kathmandu er det en så meget mere kontrastfyldt oplevelse da jeg hopper op og ned på firhjultrækkerens fjedrende bagsæde. Tanker får lov til at flyve i timevis mens vi passerer landskabet. Grønne rismarker i terrasser, brusende floder og vandløb opleves så meget mere intenst her end bag tonede ruder i en airconditioneret bus. Det er befriende ikke at skulle involvere mig i, eller for den sags skyld høre på, andre turister. Bilen bumper afsted på de meget dårlige veje. Der strækkes ben over hængebroen i landsbyen Maibal i 1300 meters højde. Det er her det går op for mig hvor stor en forskel der er på at holde ferie og på at rejse. Jeg elsker at sidde der i en firhjulstrækker i Nepal og se det liv der passerer forbi midt i den storslåede natur og i mine egne tanker. Frokoststoppet er i et klassisk nepalesisk hus, en Cheetribygning, i Nuwakot, en ukendt kongeby og driftig landsby på vej mod Langtang-dalen.
Sjæl på toppen
Imponerende gemmested med dramatisk beliggenhed, Tiger Mountain i Pokhara har et af de mest imponerende udsigter for en lodge i Nepal. Allerede på trappen op til hovedøren er der kig til Machhapuchhare med snedækket top, indrammet som et fotomanipuleret postkort. Og her står jeg. Højt hævet over Pokhara dalen og kigger ud på verdens højeste bjerge i første række, direkte udsigt til Himalaya blot 30 kilometer væk. Anna Purna 2, Dhaulagiri, Hiunchuli og Machhapuchhare der også kaldes fiskehalebjerget, er helligt for hinduer og må derfor ikke bestiges. Straks ved ankomsten bliver jeg budt velkommen på terrassen med et glas svalende velsmagende iste. Marcus Cotton er vært, britte og har boet i Nepal i mere end 15 år. Snorlige skilning og korrekt matchende manchetknapper, en ægte engelsk old-school gentleman med, finder jeg senere ud af, sans for detaljen og i særdeleshed gæsternes behov. ” Frugten i teen er fra vores egen køkkenhave og tilberedt friskt i køkkenet ”, oplyser han mig om, ” vores opgave her er at få dig til at føle dig hjemme ”. Og det gør jeg.
Tiger Mountain er rustik byggestil i kampesten, med loungen omkring det runde ildsted som samlingspunkt. Spisestuen, biblioteket og baren bindes sammen af den store terrasse. Af små stier ligger gæstehusene med store luftige værelser hvor detaljerne igen er i fokus, helt ned til de limeduftende-sæber i håndlavet papir fra Kathmandu, som jeg selv har set blive lavet et midt i en rismark et par dage tidligere. Gangstierne omkring værelserne er oplyste af olielamper, der deles rundt når mørket bryder frem. Den øvrige belysning her på bjerget klares af stjernehimmelen og lommelygten fra værelset der erstatter clutch`en ved den afslappede aftenpåklædning . Vi mødes inden middagen i loungen til drinks og snacks. Marcus går rundt og spørger hver enkelt gæst hvornår man kunne tænke sig at blive vækket og forslag til dagens program i morgen, eller om jeg ønsker mangel på samme. Det tvinger mig til at mærke efter hvad jeg selv har lyst til.
Økologi på bjerget
Alt mad er hjemmelavet, friskt, lokalt og økologisk fra lodgens egen køkkenhave og de omkringliggende små landsbyer der er involveret i stedet med ansatte og deres familier. Ideen med at få mig til at føle mig hjemme er ikke bare ord, får man smag for de hjemmelavede delikatesser; marmelader, chutneys eller müsli`en af ristet ris og korn, kan man få pakket en bøtte med håndskrevet label fra køkkenet, lige til at tage med hjem i kufferten. Mange tager til området for trekking, off-road cykleture og vandring, alt er muligt, men når jeg nu har rejst så langt og har verdens smukkeste bjergkæde og udsigt lige foran mig, vil det så ikke være synd at svede op og ned af de stejle skråninger og en god idé istedet nyde roen og stemningen med lidt selvforkælelse for krop og sjæl. Klokken 06.50 lyder et let banken på ruden, ” goodmorning madam, the sun is rising og Deres morgen te af friskplukkede basilikumblade er serveret på balkonen ”. Jeg træder udenfor og frem af disen dukker en bjergspids badet i gylden morgensol. Hjertet giver et hop og maven et sug, her er ubeskriveligt vidunderligt.
Den største oplevelse bliver yoga og Reiki massage, ”hjemme” på min egen balkon med udsigt til Himalaya. Mens jeg prøver at fordøje omgivelserne efter morgenmaden, møder to tjenere op. De flytter udemøblerne og ruller to stråmåtter og tæpper ud på trægulvet. Kort efter kommer hun, en lille, spinkel nepaleser med en plastpose i hånden. Massør med massageolie. Vi laver stille yoga og bagefter redes der op på sengen med lagener til særdeles dybdegående og forløsende Ayurveda og Reiki massage. Jeg kan godt undvære hjemlige spa-templers overdådige iscenesættelse, vestens glamourøse indpakninger og orientalsk muzak, behandlingen her er enkel, ægte og omsorgsfuld. Jeg føler mig særdeles godt tilpas.
Tiger Mountain har egne naturguides ansat. De uddannes løbende og ved alt omkring, dyr, fugle, planter og vækster. Med kikkert og vandflaske parat til mig, venter min særlige lokale naturekspert på mig og mens han viser mig området omkring lodgen, udpeger og fortæller han om fuglelivet, fortæller om livet i landsbyen lige nedenfor som han selv er en del af. I haverne og markerne vi går forbi gror der kaffe, appelsiner, hirse, guava, banan, ingefær og Silam der bruges til chutney.
Fra Pokhara kan man vælge at flyve lokalt tilbage til Kathmandu. Skrækhistorierne omkring den del af Nepals transportsystem er ikke gået mig ram forbi, så det er med hjertet i halsen jeg sætter mig ind i det lille propelfly. Men alt flyskræk bliver gjort til skamme, jeg må konstatere at udsigten er imponerende og serviceniveauet i en anden klasse end på en dansk indenrigsrute. Bla. ruller den smilende stewardesse store vatkugler der skal dæmpe motorstøjen i ørerne og serverer af hele fire omgange – på turens 30 minutter – kolde forfriskninger, snacks og lokale aviser. På vej til udenrigs-lufthavnen den sidste dag, fortæller Bharat mig at nepaleserne er kendt for at være et venligt folkefærd, men at de selv til tider føler venligheden kan være en ulempe, venlighed kan udnyttes. Ventetiden tilbage i lufthavn og kaos får mig til at tænke på Nepals sjæl, jeg har fået indsigt i en helt særlig kultur og dagligdag som er meget fremmed fra min egen. For at kunne være i en presset hverdag hvor tid er en sparsom ressource, er det vigtigt for mig at få lov til at dvæle ved det nære, det vedligeholder livsappetitten og sanseevnen. I Nepal, der endnu er uspoleret af masseturismen, indebærer den venlige imødekommenhed også at se livets sande realiteter og korte cyklus i øjnene. For den der tør det, bliver man tilstede i sit eget liv.
Værd at vide …
· Vil man opleve et Nepal hvor der sjældent kommer turister, arrangerer Kipling Travel individuelle og grupperejser til landet hvor fly, ophold og oplevelser er inkluderet. Lars Gundersen fra Kipling Travel er turistambassadør for Nepal i Danmark og Sverige og har et mere end 25 års langt og tæt venskab med landet. Var med til opstarten af Danmarks Rejsebureau Forening`s Advisory Board indenfor CSR, politik og ledelse og arbejder med ansvarlig turisme. www.kiplingtravel.dk
· Har man en særlig interesse for håndværk og håndarbejde, produktion af papir eller keramik, kunst, kultur, madlavning, flora og fauna eller noget helt andet, kan rejsen skræddersyes efter ønske. Bureauet arrangerer ture med privatchauffør og lokalguide i det oprindelige Nepal uden om turistruten.
· Kathmandu har 1,4 mill. indbyggere. Der bor ca. 27 mill. indbyggere i Nepal. Turisme og landbrug er de vigtigste indtægtskilder.
· Dwarika`s Hotel er det bedste sted at bo i Kathmandu. Vidunderligt og luksuriøst hi for den kaotiske og påtrængende oplevelse byen også er, fra 1200 kr. pr. person pr. nat.
· Tiger Mountain i Pokhara koster i højsæson marts/april og oktober/november fra 1400 kr. pr. person pr. nat, inklusive forplejning og aktiviteter med hotellets egne naturguides.
· Forår og efterår er de bedste rejsemåneder i Nepal. Vejret er behageligt og bjergene ses tydeligst. Rejsesæsonen er fra september til slutningen af maj.
· Husk humørkortet. Positiv indstilling giver den største oplevelse. Alt kan ske i Nepal; strømmen går, firhjulstrækkeren punkterer, sprog og kulturelle forskelle gør at der kan opstå misforståelser. Gør dem i stedet til sjove iagttagelser, vær ydmyg, vi er gæster blandt et stolt folkefærd der ikke kan eller skal ændres
· Respektér folks ønske om ikke at blive fotograferet, spørg først eller peg på kammeraet.
· Husk vandrestøvler. Lange bukser og ærmer er respekt for nepalesernes kultur og beskytter mod insekter. Håndsprit i tasken og flittigt brug af den, især før alle måltider, minimerer risikoen for dårlig mave.
· Nepals nationalparker og jungle kan nås fra Kathmandu. Bardia National Park i landets yderste krog, er meget lidt besøgt og regnes for det bedste sted for tigersafari, nås med fordel med indenrigsfly.
· For den aktive har Nepal nogle af de bedste trekking, vandring, off-road cykling og rafting ruter i verden.